Elsa Dreisig nomineret til International Opera Award

Operaverdens svar på filmens Oscar, International Opera Award uddeles 29. april i London, og blandt de nominerede findes den unge stjernesopran Elsa Dreisig.

Elsa Dreisig, hvis karriere for alvor tog fart, efter hun i 2016 vandt Plàcido Domingos “Operalia”-konkurrence, er nomineret i kategorien “bedste solo album”. Sidste år udkom den dansk-franske soprans meget roste debutalbum “Miroir(s)” med operaarier af bl.a. Massenet, Gounod, Puccini og R. Strauss og med Michael Schönwandt foran Orchestre National Montpellier Occitanie.

Elsa Dreisig kan i øvrigt opleves på dette års CPH Opera Festival, hvor hun sammen med barytonen Bo Skovhus fremfører Hugo Wolfs Italienisches Liederbuch.

Du kan få et indtryk af albummet, som altså har mulighed for at indbringe Elsa Dreisig en Opera Award, i videoen nedenfor.

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *