Kongeligt besøg puster nyt liv i trist ægteskab

I år er det 100 år siden, at Hakon Børresens (1876-1954) opera Den Kongelige Gæst havde urpremiere på Det Kgl. Teater, og det jubilæum synes instruktøren Ida Fogh Kiberg er værd at fejre.

Operaen blev vældig populær, men forsvandt fra repertoiret i 1960 – måske fordi operaen med kun en times varighed kombineret med et stort orkester ikke var økonomisk rentabel (men hvilke operaer er i grunden det?).

Hvem er den kongelige gæst?

Den Kongelige gæst er baseret på en novelle af samme navn af Henrik Pontoppidan, og den handler om ægteparret Arnold og Emmy Høyer, hvis ægteskab har tabt gnisten. Efter at alle gæster i sidste øjeblik har meldt afbud til parrets fastelavnsfest, og de øjner en rolig aften, aflægger en mystisk anonym ”Prins Karneval” dem et besøg. Den charmerende gæst tænder hurtigt en flamme i ægteparret Høyer ved hhv. at gøre tilnærmelser til Emmy, som virker betaget af den fremmede, og ved at gøre Arnold Høyer jaloux. Stuens gamle, støvede klaver bliver taget i brug, og de tre får en aften, ægteparret aldrig vil glemme, og frem for alt vækkes passionen til live i et kedeligt og rutinepræget ægteskab.

Det store spørgsmål, som ingen rigtig kender svaret på, er selvfølgelig, hvem er gæsten? Ida Fogh Kiberg, der instruerer forestillingen, pointerer, at det er en god ting. ”Der er intet i vejen med at være i tvivl – han er den, der kommer og laver ravage og skaber uro for at gøre tilværelsen endnu bedre. Derfor er operaen også mindst lige så relevant i dag, som tidligere.” Og hun fortsætter: ”Værket handler om, hvordan vi gennem passion og kunst finder gnisten frem igen, i livet og i kærligheden. Vores samtid er en digital tid, hvor vi ofte glemmer at komme hinanden og livet ved, men tager til takke med at opleve det gennem en skærm.”

Hakon Børresen 1876-1954

Som en af de sidste romantikere i Danmark fik Hakon Børresen sit gennembrud allerede som ung omkring år 1900 og havde samme indstilling til kunst og musik hele livet. Børresen levede længere end de fleste af sine samtidige komponister, men hans produktion var beskeden. Udover hans to operaer Den Kongelige Gæst (1919) og Kaddara (1921) er de mest berømte værker et par kammerværker, tre symfonier, en violinkoncert samt lidt forskellig ballet- og scenemusik. Nogle af hans romancer blev hurtigt meget populære, men det var med Den Kongelige Gæst, han skrev sig ind i historien.

Børresen blev født i København i 1876, og som 19’årig tog han kontakt til den kgl. kapelmester og komponist Johan Svendsen, som ellers ikke tog elever. Børresens musik inspirerede dog et håb hos den barnløse kapelmester om en eventuel efterfølger, og Svendsen gjorde en undtagelse ved at tage Børresen under sine vinger. De fik nærmest et far-søn-forhold, og Svendsen forblev et forbillede for Børresen hele livet.

Børresen var en konservativ komponist, og hans forbilleder lå i romantikken ved bl.a. Grieg, Lange-Müller og Wagner. Så trofast over for den romantiske tid var Børresen, at han hellere ville indstille karrieren end forfalde til samtidens modernistiske tendenser. På trods af den beskedne produktion blev han et vigtigt og magtfuldt navn inden for musikken bl.a. som formand for danske komponister ved Dansk Tonekunstnerforening og senere Statens Musikråd, og han havde også et netværk i kongefamilien.

Dramatisk tenor-debut

Ida Fogh Kiberg siger selv, at hun har været meget omhyggelig og ret kræsen med sit valg af sangere. ”De er enormt forskellige, både som personer og karrieremæssigt. Alle har de en karriere inden for musikken og operagenren, men tenoren, der synger Dr. Arnold Høyer, har her sin operadebut. Jeg mødte John W. Olsen til en masterclass, hvor han sang Siegmund (Valkyrien red.),” fortsætter Ida Fogh Kiberg,” og med en Wagner-tenor som far, var mine forventninger absolut prægede af en skepsis over for andre, der sang de roller.” Men der ventede hende en overraskelse. ”John W. Olsen har en stemme, som man kun oplever sjældent. En volumen, en personlighed, en klokkeklar og tydelig tekst og en klang, som fortjener denne debut mere end nogen anden, jeg kender. Man kan glæde sig til hele holdets præstationer, men John introducerer jeg som den første i en operaproduktion, som bliver hans første af mange fremtidige.”

Hvis man vil have et forhåndsindtryk af John W Olsen, ligger der et par lydklip på Nordic Artists’ hjemmeside, Johns agentur, bl.a. et par klip fra Valkyrien. Find dem her.

På scenen møder vi desuden sopranen Philippa Cold som hans hustru, Emmy, David Kragh Danving som den skælmske og mystiske Prins Karneval, Ditte Errboe som den konservative og irriterende stuepige, Ane, og Julie MeeRa Albertsen spiller den nysgerrige og drilagtige Lillepige i huset.

John W. Olsen og Philippa Cold under de musikalske prøver

Børresens store romantiske orkester er til lejligheden blevet reduceret til fem instrumenter, klaver, violin, cello, klarinet og horn, og det ledes fra klaveret af Leif Greibe. Den rutinerede Guido Paevatalu, som i øvrigt sang Prins Karneval i CD-indspilningen fra 2003, står for scenografien.

Don Kongelige gæst spiller den 7. og 8. august i forbindelse med CPH Opera Festival i Arbejdermuseets festsal. Herefter er der fire forestillinger på Den Fynske Opera 6. – 11. september.

Medvirkende
Prins Karneval: David Kragh Danving
Dr. Arnold Høyer: John W. Olsen
Emmy Høyer: Philippa Cold
Ane: Ditte Errboe
Lillepigen: Julie MeeRa Albertsen

Klaver: Leif Greibe
Klarinet: Tore Othmar Poulsen
Violin: Charlotte Rafn
Cello: Tobias Van Der Pals
Horn: Jake Maczynski

Ide og instruktion: Ida Fogh Kiberg
Scenografi: Guido Paevatalu
Kapelmester, arrangør og pianist: Leif Greibe
Produktion: Lone Ricks
Musikalsk arrangement: Leif Greibe

Plakat til “jubileumsgæsten”

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *