Ny chef til CPH Opera Festival

Når CPH Opera Festival efter denne sommers operafestival tager hul på et nyt årti, bliver det ikke med den samme operachef ved roret. Tenoren Peter Lodahl, der satte sig i festivalstolen for 2½ år siden, har nemlig valgt at rejse sig for efter sommerferien at stå i spidsen for Copenhagen Phil.

“Det er meget udramatisk”, skriver operafestivalen på sin Facebook-side, ” – næsten alt for udramatisk, når nu det er opera, det handler om”, og bestyrelsesformand Søren Bojer Nielsen håber da også at operafestivallen også fremover vil have meget med den afgående operachef at gøre: “Copenhagen Phil og CPH Opera Festival er to københavnske musikinstitutioner, der på mange måder deler syn på den klassiske musik og dens muligheder, så jeg satser på, at vi vil kunne gøre brug af hinanden.”, skriver CPH Opera Festival på sin hjemmeside.

Peter Lodahl har tilført operafestivallen masser af medieomtale, publikumsrekorder og stjerneoptrædener, og han har medvirket til at sætte CPH Opera Festival endnu mere på landkortet.

Men bestyrelsesformanden forsikrer, at festivallen ikke er færdig med at udvikle sig, og at der er store planer for de kommende år. Hvilke planer der er tale om, må vi imidlertid vente med at finde ud af, ligesom vi kun spændt kan vendte på, hvem der overtager Peter Lodahls plads i festivalstolen.

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *