70 års Wagner- galla med Stig Fogh Andersen

Både fortiden og fremtiden er repræsenteret, når dørene åbnes til en stort anlagt Wagner-gallakoncert i anledningen af tenoren Stig Fogh Andersens 70 års fødselsdag. På programmet er 1. akt af Valkyrien, og her repræsenteres fremtiden af den unge danske sopran Brit-Tone Müllertz, der synger Sieglinde og fortiden ved bassangeren Jesper Bruun-Jensen, der synger Hunding og også gjorde det i Aarhus tilbage i 1993, da Stig Fogh Andersen sang partiet som Siegmund for første gang.

På podiet står dirigent Niels Borksand, og på programmet er foruden 1. akt af Valkyrien forspillet til Mestersangerne i Nürnberg og gæsternes indtog på Wartburg fra Tannhäuser.

Koncerten finder sted lørdag den 22. februar i konservatoriets koncertsal (det tidligere Radiohusets Koncertsal), og overskuddet fra koncerten doneres til Nyreforeningen.

Du kan læse mere om koncerten her.

Læs også Operascenen.dk’s portrætartikel om Stig Fogh Andersen, ”Man skal synge med den stemme, man har – Dansk heltetenor fylder 70 år.”

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *