Egnsteatret Undergrunden lukker

For bare 14 dage siden kunne man læse en optimistisk opdatering på Egnsteatret Undergrundens Facebookside, hvor man glædede sig til et nyt årti og alle de samarbejder og forestillinger det skulle bringe med sig.

Desværre kan man nu konstatere, at en livsvigtig samarbejdspartner ikke længere vil samarbejde. Furesø Kommunes byråd med Socialdemokratiet og Venstre i spidsen vedtog nemlig på et møde onsdag aften, at teatret ikke får forlænget deres egnsteateraftale. Det betyder, at teatrets økonomiske livsnerve er kappet. Derfor teatret med udgangen af 2020.

Undergrunden, der blev etableret i 70’erne af Kaya og Niels Pihl, og som siden 2014 har været ledet af Anders Ahnfelt-Rønne har markeret sig som et musikteater for både børn og voksne, hvor der var plads til at prøve ting af. Teatret har haft stor betydning for mange af de mennesker, der i dag arbejder med opera i Danmark.

Skynd dig i operaen!

Der er stadig aktivitet i Undergrunden året ud, så her fra Operascenen.dk vil vi da gerne, opfordre til, at man slår til mens chancen er her, og tager til Kulturhuset Galaksen i Værløse og oplever en eller flere af de forestillinger, der pryder 2020-programmet.

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *