Græsk mytologi og nutidige problemer i Mozarts første store opera

På lørdag, den 29. februar, er der premiere på Mozarts Idomeneo på Operaen i København.

I denne sin første store opera tager Mozart fat i den græske myte om Idomeneo, der i årevis har deltaget i den trojanske krig. På hjemturen i et voldsomt stormvejr lover Idomeneo havguden Poseidon at ofre det første menneske, han møder på land, hvis havguden skåner hans liv. Skæbnen vil, at Idomeneo møder sin søn Idamante.

Mozarts vidunderlige musik og operaens almenmenneskelige tematik – det handler om tab af ens hjemland og familie på grund af krig, fangenskab, flygtninge og krigstraumer – berører stadig publikum.

Forestillingen er en co-produktion med Teatro Real Madrid, Teatro dell’Opera di Roma, Canadian Opera Company, og den scenisk udfordrende opera, der også stiller store krav til de mange medvirkende, er lagt i hænderne på et hold internationalt anerkendte kunstnere, deriblandt den canadiske instruktør Robert Carsen og filmmageren og videokunstneren Will Duke, der præsenterer den i et stramt, scenografisk univers med et fængslende video-design i en aktuel og politisk ramme.

Den Kongelige Opera opfører i forårssæsonen 2020 tre operaer, der baserer sig på græske myter og sagn: Orfeus, Ariadne på Naxos og Idomeneo.

Der synges på italiensk med danske overtekster.

Medvirkende

Idomeneo: Niels Jørgen Riis
Idamante: Gert Henning-Jensen
Elektra: Sine Bundgaards
Ilia: Margaux de Valensart
Arbace: Michael Khristensen
Ypperstepræst: Torleif Steinstø
Oraklet: Morten Staugaards

Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor
Dirigent: Julia Jones
Dirigent: Thomas Blunt

Instruktør: Robert Carsen
Instruktør ved genopsætning : Maria Lamont
Scenografi- og kostumekoncept: Luis Carvalho
Koreograf: Marco Berriel
Lysdesign: Peter Praet
Videodesign: Will Duke

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *