Om operascenen.dk

Siden jeg var 12 år gammel, har jeg været dybt fascineret af opera, og som sanger, forfatter, operafortæller og formidler har jeg den glæde, hver dag at beskæftige mig med denne vidunderlige og mærkelige kunstform.

Med operascenen.dk er det mit håb, at jeg kan give noget af fascinationen videre til andre mennesker – både folk, der i forvejen kender til og holder af opera, og folk, der kun kender lidt eller måske slet ikke noget til det.

Der foregår en masse spændende ting på den danske operascene, både på de store, etablerede teatre, og helt små projekter. Hvis du har idéer til noget, som kunne være interessant at dykke ned i, så er du meget velkommen til at give mig et praj.

Rigtig god fornøjelse.

Søren Schelling