Musikteatret SAUM genopsætter klimaopera

SAUMs anmelderroste sagaopera Vølvens Dom vender efter et klimafokuseret 2019 tilbage – nu i København i forbindelse med NJORD 2020, Musikkens Markedsdag.

Der er igen mulighed for at opleve en ægte nordisk saga, når NJORD 2020 inviterer til børneoperaen Vølvens Dom med Musikteatret SAUM den 1. februar. Forestillingen er skrevet over digtet Vølvens spådom, der handler om den mytiske nordiske sagnfigur Vølven.

Vølven kan skue tilbage i fortiden og se ind i fremtiden – og det, hun ser, er kaos og Ragnarok, men også håb og genopstandelse. Vølvens Dom handler om klodens tilstand og vores muligheder for at handle os ud af afmagten igennem tillid til den omsorgsfuldhed og forandringskraft, som vi mennesker – børn som voksne – OGSÅ besidder.

Operasagaen bliver fortalt billederigt og med ganske få ord via musikken i et genrekrydsende møde mellem den norske hardingfeleudøver Anne Hytta, to klassiske musikere fra Sverige, en sanger og en slagtøjspiller fra Danmark og en skuespiller fra Færøerne. Forestillingen spiller både kl. 13 og kl. 15.

Anbefales fra 9 år. Vølvens Dom opføres i forbindelse med arrangementet NJORD 2020 // Musikkens Markedsdag // Lyden af Nordatlanten i samarbejde med kulturhuset Nordatlantens Brygge. Læs mere om Musikteatret SAUM her

På scenen:
Sanger, Vølven: Ingeborg Fangel Mo
Skuespiller, Barnet: Durita D. Andreassen
Hardingfele: Anne Hytta / Samuel Lundström
Cello: Nicole Hogstrand / Hanna Englund
Slagtøj: Matias Seibæk /Mathias Reumert

Librettist:
Lene Vestergård

Komponist:
Hugi Gudmundsson

Instruktør:
Solveig Weinkouff

Scenograf:
Alaya Riefensthal

Lysdesigner:
Pernille Plantener Holst

Foto: Sascha Hegner Specht

Author: Ida Fogh Kiberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *