Operascenen.dk får støtte fra Statens Kunstfond

Det er altid dejligt, når man får anerkendelse for det, man laver. Forleden fik Operascenen.dk en meddelelse fra Statens Kunstfond om, at man har besluttet at støtte vores online operamagasin med midler fra kunstfondens pulje til tidsskriftsstøtte.

Indtil videre har de mange nyheder, omtaler, anmeldelser mv. samt arbejdet med at opdatere og vedligeholde operakalenderen været udført på frivillig base af et lille, dedikeret team. Det er et stort arbejde, og vi glæder os over, at vi nu får en økonomisk håndsrækning til at fortsætte. For med den store opbakning og interesse, vi har mødt både fra vores læsere og fra aktørerne på den danske operascene, er der ingen tvivl om, at behovet for en side, der samler det rige operaliv i Danmark er stort.

Vi takker for håndsrækningen og anerkendelsen og glæder os til at fortsætte arbejdet.

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *