Papageno og Papagena skal introducere børn til opera

Der bliver sunget om kærlighed, venskab, spelt, teatergenrer og konsekvensen af småfugle med ondt i maven i Pixi-udgaven af Mozarts berømte Tryllefløjten, der kan opleves den 9. og 10. februar i Operaens foyer.

Papageno og Papagena er en lille operaforestilling om at være venner, uvenner og kærester, og samtidig en underholdende introduktion til opera for børn og deres voksne

Det er basbarytonen Simon Duus, der står for såvel idéen som udformning af tekst og scenografi, og han har også instrueret forestillingens to sangere, Frederik Rolin (Papageno) og Julie MeeRa Albertsen (Papagena). Ved klaveret sidder pianist Kristoffer Hyldig.

Der er gratis adgang til forestillingen, der anbefales til børn fra 4-10 år (og deres voksne). Der kan ikke reserveres pladser, så kom i god tid – dørene åbner kl. 10.

Læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *