Vores stemmer

Det Kongelige Teater, Operaen
9. februar – 2. marts 2019

Vores stemmer er en enestående forestilling på Operaens Store Scene med fem vidunderlige mezzosopraner fra Den Kongelige Operas solistensemble i centrum.

Oplev de forførende femmes fatales forenet i Carmens hit Chanson Bohémienne og Queens You Take My Breath Away. Alt fra Wagner til Whitney Houston. Oplev sangerinderne hver for sig fortolke hjertegribende, rå, og følsomme musikalske øjeblikke. Sanselige øjeblikke, de selv har døbt ”Mezzo moments”.  

Bag den varme og humoristiske forestilling er også en kvinde, nemlig den Reumert-vindende instruktør Kamilla Wargo Brekling (Kvinde kend din krop, Uledsaget og Stå fast på Det Kongelige Teater). Det kunstneriske hold tæller desuden koreograf Karina Dichov Lund og Helle Damgård, som har skabt scenografi og kostumer.

Livemusikken står pianisten Thomas Bagwell for sammen med et band bestående af musikere fra Det Kongelige Kapel. Sammen med mezzoerne har de skabt en forestilling, der er fuld af energi, følelser, humor og mod og frem for alt masser af skøn mørkt farvet mezzo-klang. Ingen mezzo-forestilling uden masser af stor musik, og programmet indeholder populære highlights fra operaens, musicalens og popmusikkens verden.

I Vores stemmer kommer du helt tæt på det at være mezzosopran, altså sangere med den mørkere fyldige stemmeklang, som i løbet af en karriere fortolker alt fra Cherubino til Carmen i roller som både piger, unge mænd, gamle koner, elskerinder, dronninger og hekse. Som en af mezzoerne selv siger ”vi dykker ned i den mørke del af kvindestemmen, for mezzostemmen nuancerer kvindelivet.”


Medvirkende
Elisabeth Jansson
Hanne Fischer
Johanne Bock
Randi Stene
Elisabeth Halling


Læs mere
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/opera/vores-stemmer/?section=top

Indlægs forfatter: Søren Schelling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *